På jagt efter egnsretter. Med campingvogn på trækkrogen kører de to madglade brødre James og Adam Price Danmark rundt og besøger et land fuld af skønne, vidunderlige, mærkelige - ja endda besynderlige egnsretter. Nogle retter er på ulykkelig vis ved at ende i glemmebogen, mens andre allerede er glemt. Og gudskelov for det. I dagens program fra Sønderjylland bydes der både på Surrib, Snysk og Skræddereduels og selvfølgelig Solæg og Ringriderpølser. Adam springer i sadlen og ringrider på sin helt egen måde, og ved Dybbøl Mølle bager James en af sine helt store favoritter: Ristorte.